9. mars 2012

Kalken, staupet og ingen lekam

Du var sola mi der ute.

Sa du.

Kvifor skein du ikkje då?

No renn regnet på mi rute.

Ser eg.

Renn med sørgjerender på.

Kalkar kvit min store spegel.

Mattar.

Slik at ikkje du kan sjå.

Ny er no min hugseregel:

Meg kan du nok ikkje få!

Ingen kommentarer:

Legg inn en kommentar