Når livet endar forstummar sjela
og berre avtrykk stend nakent att.
Eit avtrykk nedfròse djupt i tèla
som ligg og kvilar mot evig natt.
Der er`kje latter og store tankar
der er`kje rørsler frå hud mot bein.
Og ingen fleire mot døra bankar
og seier: " skund deg, du vert for sein!"
No er det nattsvart og gløymd attende
der du ligg innkapsla i ditt skàl.
Og minna om deg er gamle kjende
som gjekk ilag der kor livet stal.
Ingen kommentarer:
Legg inn en kommentar